Hverdagen i børnehaven
Læs her om hverdagen i børnehaven.
En dag i børnehaven ser således ud:
Kl. 6.00 |
---|
Børnehuset åbner og der spises morgenmad. |
Kl. 9.00 |
---|
Der holdes samling og børnene får lidt frugt/brød og vand. Der bliver sunget sange, læst bøger, leget sanglege. Børnehaverne får lidt brød i løbet af formiddagen. Om formiddagene er vi flest voksne på arbejde, og derfor er det på det tidspunkt, vi laver de store pædagogiske aktiviteter. I de pædagogiske aktiviteter vi foretager os med børnene, lægger vi vægt på at inkludere alle børn, så alle børn vil få glæde af det vi laver og udvikler sig på deres betingelser. Vi opdeler ofte børnene i mindre grupper - det kan være aldersopdelte eller legerelations-opdelte grupper - for at skabe større ro og tid til fordybelse for det enkelte barn. Indimellem tager vi også hele stuen afsted på tur. Vi arbejder ud fra de nye styrkede læreplaner. |
Kl. 11.15 |
---|
Børnehavebørnene spiser frokost. |
Kl. 12.00 |
---|
Efter frokost går børnehavebørnene ud på legepladsen - nogle børn sover stadig til middag. |
Kl. 14.00 |
---|
Børnehavebørnene får frugt. |
Kl. 14.00 - 17.00 |
---|
Om eftermiddagen foregår de pædagogiske aktiviteter på stuen eller på legepladsen. Der bliver læst bøger, bygget med klodser, leget med perler, tegnet og så videre. |
Kl. 17.00 |
---|
Børnehuset Brillesøen lukker. |